Aarhus Stiftstidende (lbn)
Anne Turner og Willy Stolarczyk leverede et dynamisk, nuanceret og præcist samspil, der var en nydelse at høre på. Et lige så indlevet og charmerende spil viste Lise Stolarczyk i Schuberts ’Introduktion, tema og 7 variationer for fløjte og klaver.
Herning Folkeblad (HKK)
’Århundredets klavertræf’. Sådan betegnede en af de medvirkendepianister,Teddy Teirup, meget rammende, Willy Stolarczyks Symfoni for 96 flygler/klaverer og slagtøj, som torsdag blev uropført på Koldinghus. Og mon ikke der med dette værk er sat en rekord indenfor klavermusikken? … Værket sluttede med en forrygende variation over den gamle salmemelodi til ”Guds godhed vil vi prise”…Uropførelsen var præget af en stærk koncentration og entusiasme, som gjorde begivenheden til en stor – og gribende – musikalsk totaloplevelse.
Jyllandsposten (Steen Søgaard)
61 klaverstykker på to timer: det lyder, som om det kunne være hårdt at komme igennem, men Willy Stolarczyk tryllebandt en stor forsamling af voksne og børn på en måde, så tiden stod stille. Han er et multigeni. Hans fortælleevne, hans tegninger og ikke mindst hans spillevende gengivelse af de små klaverstykker gjorde denne eftermiddag til et af højdepunkterne i Holstebros musikliv.
Holstebro Dagblad
In the triumphant and melodic finale, everyone joins in a reprise of the work’s main motif. Even among all the noise and chaos, the melodies spring out clearly. Living in a too-urbanised world has caused me to yearn for wide, open spaces of nature, but this symphony has shown me otherwise – my world is also capable of moments of and the space for beauty and peace.Fra “A survey of contemporary composers (Adès, Górecki, Nyman, Pärt, Penderecki, Stolarczyk, Tan Dun mfl.)
fra Internettet “The flying Inkpot. René Chia
Faktisk er den i sin klare tonalitet og klassiske form særdeles vellykket og rummer en række flot tænkte og spændstigt udførte passager, som det er en fornøjelse at lægge øre til. Så mange klaverer og flygler kan så meget, at Willy Stolarczyk skal roses til skyerne for sit initiativ og sin musik. Hjemme i Vejle får han sikkert skænd for, hvad det har kostet. En kostelig begivenhed, altså. Og en kostelig CD-sag.
CD-anmeldelse i Aarhus Stiftstidende
Sådanne begivenheder har en tendens til at danne deres egen mytologi. Mosekonebrygget fra hin aften i maj, da landets fingernemme elite valfartede til den gamle borgruin for at mødes om udførelsen af en gal komponists visioner om en musik for de fire elementer, vil sent lægge sig.
Af Anmeldelse af CD i Information v/ Hans Mathiasen
I de 30 år jeg har gået til koncert, har jeg aldrig oplevet en mere hyggelig koncert, siger Ib Planch Larsen fra Holstebro Musikskole om koncerten i går eftermiddags i blæserhuset. Salen var fuld, mens musikerægteparret Lise og Willy Stolarczyk spillede, og samtlige fremmødte var meget begejstrede for såvel den nye musik, der blev præsenteret, som for den gamle.
Holstebro Dagblad (bas)
Ulven kom, så og sejrede. Musikstykket – komponeret af Willy Stolarczyk og tilegnet Trehøje Musikskole, var der på forhånd stillet store forventninger til, og spændingen var intens, da Willy Stolarczyk gik på podiet for at dirigere de 130 m/k på scenen….Og det blev en medrivende oplevelse, der tryllebandt både de største og mindste blandt publikum….jo, Stolarczyk har komponeret et herligt og humoristisk stykke musik, der fortjener at blive kendt, og publikum honorerede det da også med aftenens største og mest langvarige bifald.
Herning Folkeblad
Willy er en meget farverig pianist. Han fortolker måske den romantiske musik på en lidt nøgtern og ”klassisk” måde, men spillet er meget klart og rent og usentimentalt…. Når han tager fat på de nyere ting – og specielt når han spiller egne værker – her er den episke maler mere at sammenligne med en festinspireret fyrværkerimester… Café Central er en suite for klaver, som Willy har skrevet i 1997, men dette vidunderlige stykke er stykket sammen af mange tidsaldres musik og mange genrer – dog på en sådan måde, at følelser, musikalitet og humor flettes sammen til en tidsubestemt og musikalsk uanfægtelig helhed.
Vejle Amts Folkeblad (Den færøske komponist Pauli i Sandageri)
Aftenens største værk var dog vor egen Willy Stolarczyks musikdramatiske værk ”H.C. Andersen-Scene, opus 90” – en hel lille miniopera var der tale om – og tilmed en uropførelse…. Og aftenens pianist var på arbejde, må man sige. Willy Stolarczyk gør det aldrig let for sig selv, når han påtager sig akkompagnementsopgaver som i går. Heller ikke, når han skriver musik til sig selv. Virtuost, overlegent og stilsikkert, spilles der, et klippefast holdepunkt for enhver sanger, der med Willy Stolarczyk bag tangenterne kan koncentrere sig helt om sin egen opgave. Derfor blev denne musikalske rejse til sindets forskellige afkroge en medrivende og uforglemmelig aften.
Musikskoleleder Flemming Meng Sørensen
Koncertens afgjort mest særprægede værk var Willy Stolarczyks ”Krigens trompet” der overraskede ved sin originalitet, og som gennem TV retfærdigvis nåede ud til et stort publikum….værket vekslede konstant mellem hård og brutal instrumentering og spagfærdige barnestemmer, der gennem sang og musik ville bekæmpe alverdens ufred. Et scoop for publikum og medvirkende.
Holstebro Dagblad
Den anden gode idé var præsentationen af Willy Stolarczyks Concertino for fløjte og orkester, meget smukt blæst af Lise Stolarczyk. Det er et opfindsomt, improvisatorisk værk med rytmisk liv og undertiden særegne eksotiske anstrøg i klangen. Jeg vil mene, at det er et oplagt værk at tage op af landsdelsorkestrene på sommerkoncerterne.
Jyllandsposten
…Endnu en uropførelse: Willy Stolarczyks ”Ornitologisk recitativ og toccata” for fløjte og klaver. Et uhyre fantasifuldt værk… et effektivt punktum på et meget afvekslende program.
Helsingør Dagblad
…men forinden havde vi aldeles tabt vejret over Willy Stolarczyks egen komposition. Angiveligt fra fuglenes verden har han hentet inspiration til en betagende klangkollage over naturlyde … sært, at et stykke musik anno 1980 fremkalder taktfaste klapsalver ude på heden, langt fra….
Herning Folkeblad
Børnesymfoniorkestret, der uropførte Willy Stolarczyks ”Koncert for børn og orkester” består netop af elever, der sidste år var med i den store instrumentalgruppe. Det sætter i hvert fald udviklingen i relief, når det samtidig kan oplyses, at opførelsen af Stolarczyks værk samtidig var en af aftenens store perler.
Holstebro Dagblad
…I aftes var det et værk af Aarhuskomponisten Willy Stolarczyk, der blev holdt over dåben ”La Suavité du Printemps”, et ganske festligt, uprætentiøst stykke musik. Det lille forårsværk er behageligt uberørt af diverse stilopfattelser – her lurer ingen fransk bølge om hjørnet. Det virkede temperamentsbetonet og veloplagt i sin spontanitet. For mig står Bent Lotentzens ”Mars” og det første møde med Willy Stolarczyks ”La Suavité du Printemps” som det mest berigende. En fortsættelse udbedes !
Fyns Stiftstidende
Alle 365 sangere forenede sig til slut i et musikalsk eventyr, komponeret og indstuderet af Willy Stolarczyk, der selv dirigerede iført narrekostume. Det blev en prægtig afslutning på koncerten, for Stolarczyk har barnlighedens nådegave i behold, samtidig med, at han komponerer vittigt, frodigt og smagfuldt. ”Den fortryllende mølle” er eventyrmusik for både børn og musikalsk viderekomne. Musikalske citater forøgede kun fornøjelsen.
Jyllandsposten
Bassangerens og pianistens første fælles koncert var båret af et stærkt og tæt samspil og en dyb fælles forståelse for musikken og helheden. Der var samklang, humor og hjerte i oplevelsen.
Vibeke Kruse i Vejle Amts Folkeblad
Harpunens spids (op. 71) var en speciel glæde.Efter at have levet i mere end 20 år med Inuit-kulturen, var det en fantastisk oplevelse at møde kraften i naturen og vildskaben præsenteret gennem flyglet og fløjten, kultiverede instrumenter, der gennem deres klang giver genlyd af årtusinders oplevelser.Lise og Willy Stolarczyk er smukke sammen, både som par og som kunstnere.
Reidar Nilsson (Leder af TUKAK)
Jeg kom til at nyde den gunst at overvære adskillige prøver med Willy og hans unge musikere. Den allerførste beundrende fornøjelse gjaldt den inspiration og omtanke og den flid, hvormed Willy Stolarczyk komponerede værker med overmåde uventet instrumentation – hist var en basun, her var en harpe – så at alle kunne være med i et musisk fællesskab.
Jørgen Kalckar, fysiker, Niels Bohr Instituttet
Belønningen var en stor musikalsk og menneskelig oplevelse. De to kunstnere forenede teknisk og sammenspilsmæssig perfektion med afslappet charme. De forenede dyb koncentration og indlevelse med en helt åbenlys og umiddelbar glæde ved at musicere. Søndagens koncert var det bedst tænkelige eksempel på levende musik i ordets egentlige betydning.
Horsens Folkeblad
Og Ruders er – synes jeg – morsommere i ”Carneval” for elfløjte og fod(bongo)trommer, hvor Lise Stolarczyk afstedkom et virtuost og smittende veloplagt lille stykke instrumental-teater.
Hans-Georg Lenz i Information
Allerede i åbningsværket, Beethovens variationer over en russisk folkemelodi, åbenbaredes det sikre musikalske instinkt, der aftenen igennem tegnede musikernes spil. Når hertil føjedes Stolarczyk-duoens bemærkelsesværdige tekniske niveau, er det måske ikke så sært, at der var både mod og overskud til at lege med stoffet i en sopran musikalsk dialog.
Holstebro Dagblad
I et program, der omfattede komponister fra Donizetti til Ravel, fik man et levende indtryk af usædvanlig teknisk kunnen, dyb musikalsk indlevelse og et eminent sammenspil.
Lolland-Falsters Folketidende
Willy Stolarczyk blev ellers aftenens centrale skikkelse – som komponist til fløjtekoncertinoen, der blev udført af Lise Stolarczyk …. og som solist i Mozarts C-durkoncert fra 1785. Concertinoen – Stolarczyks opus 6 – er en charmerende lille sag, der blev udført let og elegant af Lise Stolarczyk. Der er både stemning og liv i stykket. Ligeså fingernem, som Stolarczyk øjensynligt komponerer, ligeså overlegen – sagt i den bedste mening – serverer han Mozart ved klaveret: Let og flot uden falbelader og unødig højtidelighed.
Randers Amtsavis
I et så beskedent pianistisk klaverværk som Carl Nielsens Humoreske-bagateller viste Willy Stolarczyk, at han er en stor klaverspiller, netop fordi han karakteriserede de relativt små klaversatser så levende og engageret.
Herning Folkeblad
Efter en variationssats af Haydn, spillet uhyre præcist og med fin tegning af Willy Stolarczyk, kom eftermiddagens (første) uropførelse. Komponisten Poul Ruders har til Lise Stolarczyk skrevet et brasiliansk inspireret værk for elektrisk G-fløjte og 2 bongotrommer, og det blev en festlig oplevelse. Barfodet og iført karnevalsmaske satte Lise Stolarczyk sig med den elektriske fløjte for munden og de to bongotrommer for sine fødder, og så gik den vilde jagt til de hidsende og lidenskabelige sambarytmer.
Helsingør Dagblad
Willy Stolarczyks egen komposition, hvor han har hentet inspiration fra fugleverdenen, var måske nok aftenens højdepunkt, der viste, at man her på egnen har mestre i musikgengivelse, der nemt måler sig med, hvad der bydes på andre steder i verden.
Vildbjerg Lokalavis
Herefter fulgte det første af aftenens hovedværker, Kuhlaus klaverkoncert i C-dur, opus 7. Solostemmen i denne koncert, som hvad klavertekniske besværligheder angår, såvist ikke er barnemad, blev sprudlende, nuanceret og med sikkert klavergreb udført af Willy Stolarczyk. Hans tempi, som i ydersatserne var præget af energi og fremdrift, blev veloplagt taget op af orkestret, og sammenspillet var vellykket. Den meget smukke adagio står stærkt i erindringen. Begejstringen var stor, så stor, at den næsten ikke kunne tilbageholdes mellem satserne.
Koncert med Randers Byorkester og Lavard Friisholm –
Holstebro Dagblad
Willy Stolarczyk havde ikke spillet ret mange takter, før man blev overbevist om, at her var en mand, der kunne sit kram – hvilket aftenens videre forløb kun til overmål kunne bekræfte. Der var faktisk ingen indvendinger at komme med. Han har en misundelsesværdig sikker teknik, og har næsten en dirigents overblik over det musikalske forløb, en overlegenhed der tillod ham næsten objektivt at lytte til sig selv.
Politiken
Lise Stolarczyk spillede derefter Berio’s ”Sequenza”, for solofløjte, hvilket hun gjorde meget overlegent og farverigt.
”La Nazione” – Siena
Willy Stolarczyk møder op med en fyldig og varmtklingende tonedannelse, med en betydelig håndværksmæssig dygtighed og med en meget alvorlig og samtidig frodig holdning til stoffet. Uhæmmet af de uhyrlige vanskeligheder i Prokofiev’s 6. sonate hengav han sig til en på samme tid brillant og dybt lidenskabelig musiceren, tårnede spænding ovenpå spænding, men altid i en klart disponeret helhedsopfattelse. Således blev værket til en stor vision af barsk humor, stærk følsomhed og livskraft.- Programmet rummede som nævnt noget helt andet – nemlig en række af Bartoks småstykker for børn. Og så fik vi da også at høre, at Willy Stolarczyk kan pointere henrivende fint, lege yndefuldt og synge en ganske lille melodi naivt og yndigt på sit flygel. Det var en bemærkelsesværdig aften.
Land og folk
Humorvoll stellte sich danach der dritte Komponist vor. Willy Stolarczyk am Klavier musizierte mit seiner Frau Lise an der Querflöte die Vertonung einer chinesische Speisekarte: „China House“ nannte er eine suite, die trotz der Beschränkung auf wenige Stilmittel.....geistvoll und farbenreich Gerichte von Süsssaurem bis zum Eis mit Schlagzahne in Töne umsetzte.Nicht weniger humorvoll dann der schluss der ersten Koncerthälfte. Stolarczyk’s „Ballade von den drei Orangen“, in der ein Jüngling versucht, sich in einer Opernaufführung seiner Angebeteten zu nähern, die davon allerdings nichts weiss und nichts bemerkt. Der dänische Bariton Flemming Sörensen, trug das Werk zum Teil in deutscher, zum Teil in dänischer Sprache einem amüsierten Publikum vor.
Anmeldelse fra Internettet af koncert i Vejles venskabsby Schleswig 2004 (R.E.)
Samme elegance var der også over værket ”Den lille havfrue” for fløjte og klaver, der blev en syntese af diffust lys og forfinet bevægelse. Gennem hele koncerten var Lise Stolarczyks yderst luftige, bløde tone en fin pendant til Willy Stolarczyks klare og prægnante spil….
Kolding Folkeblad
Peter Plys-koncerterne sprænger brandvæsnets rammer ved Aarhus Festuge. Det unge publikum til daglige Plys-historier med musikalske indslag i Kunstbygningen er vokset så meget, at de sidst ankomne ved ”Æslets fødselsdag” forleden måtte sidde udenfor og lytte gennem den åbne dør, fordi der kun må være 130 stole i lokalet. Pianisten Willy Stolarczyk og fløjtenisten Lise Stolarczyk smugler gehør for de klassiske værker ind i børnene ved at lægge musikstykkerne ind i den folkekære historie…
Jyllandsposten
…I den følgende ”Hamburgersonate” af en anden af sønnerne Bach, Carl Philip Emanuel, fik hun lejlighed til at demonstrere en betydelig teknik i den letløbende melodik, hvor cembaloet var en udmærket støtte…Ikke mindst i denne (Bachs franske suite nr. 6) dokumenterede han sig som en ikke alene betydelig cembalist men også som en betydelig Bachfortolker, med stil, rytme og engageret spil…
Fyns Stiftstidende, Roald Herskild
Fløjtenisten Lise Stolarczyk fra Vejle høstede stor anerkendelse ved finale-koncerten i Holmboefestivalen i går, da hun var solist i Vagn Holmboes store fløjtesonate. Lise Stolarczyk gav koncert i Klosterkirken sammen med organisten, Poul S. Jacobsen, og publikum begyndte at klappe ivrigt midt i koncerten som anerkendelse af solistens fornemme spil.
Horsens Folkeblad
Willy Stolarczyk er som komponist og musiker en overraskende kunstner, der med stor ildhu engagerer sig i såvel amatørers som professionelles verden. Han er en ægte kunstner, der overrasker og tryllebinder folk med sin musik.
Poul Koch
Epos om Vejle (Om Willy Stolarczyks symfoni nr. 2)…”Værket anbefaler sig selv. Slå ørerne ud og lyt til Willys store epos om Vejle. Det er en kæmpevise, et musikalsk svar på Vejles Historie i 4 bind, og det bør blive for Vejle, hvad ”Land of Hope and Glory” er for The Last Proms”.Nok er det store ord på forskud, men man må give musikskolelederen ret, for det er en storladen, varm og episk hyldest, Stolarczyk har komponeret til sin by Vejle.
Vibeke Kruse, Vejle Amts Folkeblad
FRA EN KONCERT I WIEN Også ved denne lejlighed blev publikum, heriblandt det danske ambassadørpar Henrik og Hanne Wøhlk, generalsekretær for Danes Worldwide Jens Witthøfft Nielsen og hans kone Anne, landbrugsråd Carsten Philipsen og hans kone, formand for Kulturforum DanAustria Elsebeth, ambassaderåd Ulla Frederiksen, den danske chargé d’affairs i Tirana og hans kone, Franz Schuller fra Kulturamt Wien samt mange andre, forvænt med en uropførelse ”TOURNEE” opus 77 for solofløjte tilegnet Lise Stolarczyk, som fremførte værket med nerve og kærlighed. De to evner som ingen andre at formidle nyere dansk musik og at forføre selv et modstræbende konservativt publikum.
Kulturforum DanAustria, Wien
Koncertanmeldelse
af musikskoleleder Flemming Meng Sørensen
Wien, Wien, nur du allein…
Der er visse situationer i denne verden, der med usvigelig sikkerhed altid opstår: Fredag eftermiddag, f.eks, er der altid en lastbil, der stiller sig på tværs af motorvejen lige i nærheden af broen over Vejle Fjord med efterfølgende voldsom kødannelse som resultat. Når den første vintersne til DSBs udelte forbløffelse falder – også selv om snedækket kun er få mm tykt – fryser BaneDanmarks skiftespor og togtrafikken bliver uhyrligt forsinket.
Når Willy Stolarczyk arrangerer én af de efterhånden legendarisk godt besøgte museumskoncerter, kommer den voldsomme – men sædvanlige – publikumsstrøm helt bag på Kunstmuseet, hvor personalet – bortset fra museumsinspektør Nina Damsgaard, der altid bevarer overblikket – geråder ud i noget, der ligner panik.
Således også 22. marts, hvor Lise og Willy Stolarczyk under titlen ”Wien du Stadt” holdt wienerkoncert i Utzon-salen på kunstmuseet. Museumsinspektøren gør, hvad hun kan, og hun kan jo ikke skaffe flere stole, end der rent faktisk findes i bygningen. Undertegnede overværede således hele koncertens første afdeling siddende på gulvet. Det led musikken ikke under, men udsynet var jo en del præget af det, hvad nærværende billede jo også viser.
Koncerten var på mange måder interessant: Det var en god koncert, med god – lad os bare sige folkelig – musik fremragende udført. Men det var også en koncert, der tydeligt viser, hvor meget vi i Europas musikhistoriske liv har at sige byen Wien tak for. En klar manifestation af byens centrale kulturelle betydning i europæisk kulturhistorie. Derudover var koncerten også et meget smukt og stærkt personligt udtryk for, hvor stor en plads byen Wien har i kunstnerparrets hjerter.
Den såkaldte wienerklassik var solidt repræsenteret bl.a. med en smuk af Willy Stolarczyk transkriberet udgave af 2. satsen fra Mozarts koncert for fløjte og harpe og sammes stærkt personlige – men utvivlsomt musikhistorisk solide fortolkning af Mozarts kendte fantasi i d-mol for klaver. Duoen fortolker ufortrødent og med stor teknisk kunnen og personlig indleven de store klassiske værker, men de tager også nænsomt fat på den lille smukke Sicilienne tillagt den blinde komponist Maria Theresia von Paradis – vi er vel nærmest på vej over i den såkaldte salonmusik, så fornemt og så respektfuldt, at Lise Stolarczyks fint fraserede fløjtespil løfter sådanne små musikalske perler helt op i en anden sfære.
Naturligvis fremtræder et værk for ”originalbesætningen” fløjte og klaver som Schuberts variationer over ”Trockne Blumen” uhørt smukt – og stærkt bevægende, hvis man kender den sang fra Müllerin-liederne, som den er skrevet over.
I koncertens anden afdeling kom vi tættere på nutiden. Willy Stolarczyk beklagede, at man ikke havde et fuldt besat symfoniorkester til rådighed i fremførelsen af Johann Strauss’ ”Geschichten aus dem Wienerwald”. Det havde han såmænd ikke behøvet. Den uhyre velspillende duo og Strauss store musikalske talent gjorde, at man på intet tidspunkt savnede orkestergraven. Nyere wienerkomponister blev der også plads til i dette spændende program – der i øvrigt godt kunne fortjene en fremførelse i selve Wien, hvor det også ville blive modtaget efter fortjeneste. Den musikalske outsider, der nu er på vej mod genopdagelse Erich Wolfgang Korngold, der startede som 11-årig vidunderbarnekomponist i Wien og sluttede som filmkomponist i Hollywood var repræsenteret ved sin ”Love for Love” – et stykke filmmusik, som netop i Lise Stolarczyks fortolkning knyttede an på én gang til Hollywood og til Wien. Jeg kender udmærket denne smukke sang, men har aldrig hørt den i det lys tidligere. Schönberg og Webern repræsenterede modernismen. 3 små satser af Schönbergs utroligt smukke ”6 kleine Klavierstücke”, der i al deres musikalske komprimerethed er det tætteste vi kommer på musikkens svar på en suppeterning! Weberns nærmest porøse ”Kinderstück” var en oplevelse. Naturligvis fordi musikken blev spillet vedkommende af Willy Stolarczyk på soloklaver.
Også Willy Stolarczyks egen ”Café Central” var med i form af værkets 4. sats ”Wienerblut II – Conversazione Vivace”. hele Café Central er fra komponistens side også et monument over denne fantastiske by og dens centrum for åndslivet. På Café Central kom f.eks. både Freud, Trotsky og Lehar og drak kaffe. Denne sats er en forrygende og ganske hårdt opspændt musikalsk konversation i en form for stærkt personlig præget minimalisme. Efterfølgende var der blandt publikum efterspørgsel på en indspillet udgave af samme, og en sådan findes da heldigvis. Glædeligt at det vejlensiske koncertpublikum har bevæget sig ind også i samtidens musikalske univers.
Naturligvis måtte koncerten afsluttes med en meget smuk udgave af ”Wien, du Stadt meiner Träume der helt sammenfattede parrets kærlighed og taknemlighed til denne musikkens hovedstad. Embedsmanden og komponisten Rudolf Sieczynskis hyldest til hjembyen, som han – beskrevet med wienerisk humor nødig forlader, og da kun fordi han formodentlig i sin himmel stadig vil kunne se ”Steffls” – Stephansdoms spir rage op til sig.
Tre CD'er byder på god musik og underfundige eventyr, som forældre kan nyde med børnene.
Et af de herligste eventyr for børn i alle aldre handler om Hugo Ræv og Yvette Vaskebjørn. Han er en flygtet straffefange.
Pianisten Willy Stolarczyk skrev det over Victor Hugos berømte roman ”Les Miserables”, men han gjorde det vel at mærke, før musicalen gjorde historien kendt.
Det er en underfundig historie med mange små fine pointer og iagttagelser om dyr som mennesker. Både børn og voksne får deres. Pladeteknikeren Claus Byrith læser historien, som naturligvis er blødere at gå til end originalen, med den samme underfundighed og monokel i øjet, så man fryder sig - hvor gammel man så er.
Historien om Hugo Ræv er ikke udgivet som bog, men den skal høres. Endnu en ting gør den til noget særligt. Oplæseren må ind imellem ha' sig en tår over tørsten : ”Min hals er tør, nu må jeg kræve, en skål for alle flinke ræve”.
Her træder Willy og Lise Stolarczyk ind med bearbejdelser for klaver og tværfløjte af klassiske melodier. God musik og eventyr i en ligelig blanding på 3 gange 5 kvarter.
Båndet med Hugo Ræv blev nemlig en sådan succes, at Stolarczyk har fortsat med endnu 2 store historier kaldet ”Hugo Ræv på nye eventyr” og ”Bolsjer og banditter … En usædvanlig bryllupsrejse !”
De har ikke Victor Hugo som inspiration og nok derfor er de heller ikke helt så fint strukturerede, men herlige er disse fortællinger også. Det er godt, at de nu har fundet vej til 3 CD'er ud over det sædvanlige.
(DANICA DCD 8224, 8225 & 8226, distribution OH MUSIK)
John Christiansen
.
